Skolebestyrelsen har haft et stort ønske om at fremstille en anti-mobbe-strategi, som både elever, personale og forældre kan genkende sig selv i, påtage sig et ejerskab i forhold til og der med også føle sig forpligtet til at efterleve.
I udarbejdelsen af anti-mobbe-strategien er alle parter blevet hørt, og hver part har således bidraget med holdninger og input, hvorfor vi nu står med en strategi, som er kendt af alle, og som vil blive inddraget som en integreret del af hverdagen.
Vores anti-mobbe-strategi består af 3 dele:
1. ”Kort og godt” Kort sammendrag i punktform udformet som plakat til at hænge op på skolen 2. ”Oversigtsform” En oversigt med angivelse af handlinger, deltagere, ansvarlige og tidsplan
3. ”Supplerende materiale” En mere uddybende udgave med beskrivelse af, hvad de forskellige parter kan gøre for at forebygge og håndtere mobning i forhold til vores anti-mobbestrategi
Vi har taget udgangspunkt i Red Barnets materiale ”Drop Mob”.
Det er vigtigt at påpege, at mobning opstår ved manglende sammenhold, lav tolerance og stor kedsomhed. Mobning er resultatet af uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre - ikke onde børn.
Forskning viser, at mobning kan have fatale konsekvenser for både mobbere, tilskuere og ofre. Både her-og-nu-konsekvenser, men også konsekvenser, som rækker langt ind i voksenlivet.
Målet er at skabe en skole med tolerance for forskelligheder, respekt for hinanden og et trygt sted at være barn og voksen.
Det skal være acceptabelt at sige fra over for mobning - også på andres vegne. At søge hjælp hos en voksen skal ikke ses som sladder, men at have mod og tage ansvar. Den voksne har et ansvar for at tage det alvorligt og evt. bringe det videre.
Der skal være fokus på både mobning i skolen, fritidslivet og i den digitale verden.
I forhold til den digitale mobning bør børnene støttes i konkrete øvelser til at begå sig på nettet. Derudover er tydelige forventninger til digital adfærd med til at forebygge, at konflikter eskalerer.
Nr. Søby skole er mobilfri skole.
En meget vigtig opfordring er at være opmærksom på, at alle børn er med i det sociale fællesskab. Vi skal som voksne omkring børnene, både i skoletiden og i fritiden, opfordre børnene til at åbne op og byde ind, frem for at vælge fra.
Anti-mobbe-strategien er lavet i overensstemmelse med skolens værdigrundlag.
Anti-mobbe-strategien skal bruges som et arbejdsredskab, der hele tiden kan justeres og tilpasses. Skolebestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med strategien hvert halve år.
Forebyggelse af mobning
Hvad kan personalet gøre
Personalet skal være de gode rollemodeller for børnene i skolen. Det er vigtigt, at den forebyg gende indsats startes op helt fra 0.klasse og følges op gennem hele skolegangen. Der arbejdes kontinuerligt med trivsel og mobning i klasserne. Der skal skabes en kultur med fokus på tole rance for forskellighed.
I dagligdagen
• Synlige gårdvagter i pauserne, så børnene føler sig trygge
• Mægle, når ”stop” ikke virker, hjælpe med at løse konflikter
• Fokus på klassens trivsel
• Indholdet i trivselstimerne bruges bredt i klassen i forhold til klassens trivsel
• Have fokus på at lære eleverne at begå sig på de sociale medier på en hensigtsmæssig måde • Sørge for at opståede situationer bliver snakket igennem på klassen, så de stoppes i stedet for at udvikle sig
• Hjælpe børnene med at have gode legeaftaler i pauserne, evt. hjælpe med at lave legeaftaler inden frikvarteret starter
• Mulighed for inddragelse af skolepsykolog
Årsplan/elevplan
• At alle årgange har sociale mål for klassen beskrevet i årsplanen
• Alle elevers sociale mål er beskrevet i elevplanen
Samarbejde mellem skole og hjem
• Mobning/trivsel medtages som et punkt på de årlige forældremøder
• At skolens forældre på forældremøder får indsigt i klassens faglige og sociale mål
Hvad kan eleverne gøre
Gennem det fælles fokus på trivsel og mobning er ønsket, at gøre børnene bevidste om deres egen rolle. Der arbejdes hen imod at skabe en kultur blandt børnene, som er præget at gensidig respekt og tolerance for forskellighed. En kultur, hvor det er modigt og accepteret i elevgruppen at turde sige fra på egne og andres vegne.
Børnene skal lære at forstå forskellen på venskab og kammeratskab. I en klasse er alle kammerater. Hvert enkelt individ er en vigtig brik i klassens sociale fællesskab.
Børnene skal lære forskellen på nogle gange at være alene og det at opleve ensomhed. De skal have øje for de, som er alene og sikre sig, at dette er ok og ellers byde til.
5. klasse arrangerer legepatrulje i frikvartererne. Dette sikrer, at alle børn har mulighed for at deltage i en aktivitet.
Børnene skal huske, at god social opførsel ligeledes gælder på de sociale medier. De skal forstå, at selvom den digitale verden er præget af ”ansigtsløs kommunikation”, står man stadig til ansvar for egne handlinger og er forpligtet på at behandle andre ordentligt.
Eleverne på skolen har været rigtig gode til at komme med bud på, hvordan de selv kan styrke det sociale fællesskab, jf. nedenstående:
• Være gode kammerater
• Alle er en del af fællesskabet
• Alle er lige meget værd
• Respekter, at vi er forskellige
• Have flere venner
• Være en god sidekammerat
• ”Vær mod andre, som du gerne vil, at de skal være mod dig”
• Sprogbrug – tal pænt til og om hinanden
• Hjælpe/passe på/trøste/støtte hinanden
• Dele oplevelser med hinanden
• ”Spilleregler”
• Respektere et ”STOP”
• Holde det man lover
• Ikke at drille og hjælpe med at få stoppet drillerier, inden de bliver til alvor
• Kunne sige ”pyt”
• Gode legeaftaler
• Være gode til at tage andre med i legen
Hvad kan forældrene gøre
Forældrene skal deltage i skolens liv med åbenhed og interesse, dvs. deltage i forældremøder og samtaler. Der opfordres til, at der bakkes op om fælles initiativer på skolen og i klassen. Det er vigtigt med et godt forældresamarbejde på tværs af familier - der støttes op omkring hinandens børn, hvis man ved, at der er nogen, der har det svært. Forældrene bakker op om legeaftaler med forskellige, også på tværs af køn og uden for barnets nære gruppe. Der opfordres også til, at børn som har mange sociale kompetencer støtter op om legeaftalerne, da alle har et medansvar for klassens dynamik og trivsel. Generelt bør der støttes op om klassens trivsel som helhed, da dette er til gavn for alle.
Være gode rollemodeller/lære børnene gode manérer
• Gode til at lytte
• Lær børnene at tale efter tur/respektere når andre taler
• Lær børnene at drage omsorg for andre og hinanden
• Forældre skal også sige ”STOP”
• Aldrig omtale andre børn/voksne negativt i egne børns påhør
• Holde en god tone, når man taler om andre elever/forældre og skolen
• Spørg ind til klassen som helhed og ikke kun dit eget barn
• Sæt klare rammer og grænser
• Hilse/snakke med alle børn, forældre og lærere
Forældreråd
• Købe fælles legetøj til klassen
• Forældrerådene skal lave sociale arrangementer for klassen: f.eks. ”Running diner”, små ture i grupper, overnatning på skolen eller lignende
• Fælles arrangementer for børn, forældre og søskende giver kendskab og tryghed over for hinanden
• Forældrearrangementer uden børnene styrker fællesskabet forældrene imellem og gør det nemmere at tage kontakt, hvis en konflikt opstår
• Arrangere legegrupper på tværs af køn - for de større børn kunne det være med opgaver (madlavning, bagedyst)
Håndtering af mobning
Hvad kan personalet gøre
Ved mistanke om mobning er personalet forpligtet til at handle. Uanset om bekymringen kommer fra en elev, en forælder eller en kollega, er det vigtigt, at henvendelsen tages alvorligt. Dette uanset om det foregår i skoletiden, i fritiden eller digitalt. Ved den første henvendelse ved ingen endnu præcist, hvad det drejer sig om, men det er vigtigt, at alle føler sig taget alvorligt og lyttet til.
Klasselæreren tager en snak individuelt med de involverede parter. Det er vigtigt at høre alle sider af sagen. I denne fase er det centralt, at få børnene til at beskrive så objektivt som muligt. Den voksne bør ligeledes være bevidst om at adskille følelser og fakta.
Hvis det er muligt, forsøges det at bringe de berørte parter til fælles dialog, hvor den voksne styrer samtalen, så alle parter får deres side af sagen frem. Der arbejdes hen imod, at alle enes om en mobbefri aftale, hvor fremtidige tiltag og aftaler noteres.
Resten af klassen bør orienteres om udfaldet af den mobbefri aftale, så alle kender deres ansvar for, at mobningen ikke gentages. Igen bør der ligesom i den forebyggende fase være fokus på den passive tilskuers rolle.
Forældre til mobber og mobbeoffer informeres ved konstateret mobning. Det er afgørende, at formålet med kontakten til forældre er at informere forældrene i forhold til handleplanen i den konkrete situation og opstarte et samarbejde. Det bør aldrig opleves som en fralæggelse af ansvar fra skolens side. Der bør stræbes efter et godt samarbejde mellem skolen og forældrene i en sådan situation.
Ved konstateret mobning i en klasse, kan det være yderst relevant med ekstra fokus på trivsel, samarbejde, tolerance og fællesskab. Derfor kan det være nødvendigt, at læreren bruger ekstra tid på dette i en periode. Der er ingen tvivl om, at trivsel og læring går hånd i hånd, og indsatsen vil derfor være godt givet ud.
Hvad kan eleverne gøre
Det er vigtigt, at vi på skolen arbejder hen imod en kultur, hvor det er acceptabelt at sige fra over for mobning - også på andres vegne. En passiv tilskuer bidrager også til en mobbekultur. At søge hjælp hos en voksen skal ikke ses som sladder, men at have mod og tage ansvar. Det kan altså både være mobbeofret eller en tilskuer til mobningen, som går videre med sin bekymring.
Eleverne kan både kontakte deres klasselærer, en faglærer, skolens ledelse, et personale fra SFO, egne eller andres forældre. Det vigtige er, at barnet går til en voksen, som man føler sig tryg ved og derved får givet sin bekymring videre. Herefter er det den voksnes ansvar at bringe dette videre.
Ved indgåelse af en mobbefri aftale mellem to eller flere parter, er det afgørende, at de øvrige elever i klassen støtter op om aftalen. Det er hele dynamikken i klassen, som skal støtte op om et godt sammenhold og en mobbefri kultur.
Hvad kan forældrene gøre
Hvis dit barn, eller en andens barn, fortæller om en bekymring i forhold til mobning, er det vigtigt at få børnene til at beskrive så objektivt som muligt. Hvis der er opstået en konflikt, så styrk barnet i, hvordan konflikten kan håndteres, i stedet for hvem, der har gjort hvad. Den voksne bør også være opmærksom på forskellen mellem drilleri og mobning. Den voksne bør ligeledes være bevidst om at adskille følelser og fakta. Jo mere information man kan få des bedre.
Hvis en forælder hører om mistanke om mobning fra eget eller en andens barn, er den voksne forpligtet til at tage bekymringen videre. Der kan på en ordentlig og konstruktiv måde tages kontakt til andre forældre, hvis man vurderer, at dette kan bidrage positivt i den pågældende sag. Ellers kan der tages kontakt til skolen med de informationer man har.
Hvis man som forældre har et barn der enten mobber eller bliver mobbet, og man bliver kontaktet af skolen i denne sammenhæng, er det afgørende at forældrene indgår i et tæt og konstruktivt samarbejde med skolen. Det er vigtigt, at børnene oplever en fælles indsats fra skolen og forældrene, hvor børnenes trivsel er i fokus.
Hvis et barn oplever mobning, kan fællesskabet eventuelt styrkes ved at få skabt en legeaftale mellem de involverede parter.
Udarbejdet i perioden fra den 01. april 2017 til og med den 09. marts 2018